Site logo

Uforudsete problemer med renoveringen

I nyhedsbrev #14 blev der informeret om, at renoveringen var kommet godt i gang, og at håndværkerne var startet på byggepladsen.

Som alle sikkert har bemærket, er der nu kommet en pause i aktiviteterne. Dette skyldes, at der ved en indgående gennemgang af tage og kældere blev fundet alvorlige fejl i konstruktionerne.

Og hvad gør vi ved det?

Disse problemer kan rent byggeteknisk løses, men vi kender ikke økonomien eller omfanget af skaderne. Det har derfor været nødvendigt at sætte renoveringen i stå indtil udgifterne og tidsaspektet kendes.

Tidsplanen

Tidsplanen kender vi ikke i øjeblikket og vi vil lave et særskilt informationsmøde for de beboere der skal genhuses i etape 2. Vi har allerede holdt samtaler med de gældende beboere, men det var inden vi kendte de nuværende udfordringer. Når vi kender den nye tidsplan vil denne også straks sendes ud til alle beboere i Hamlets Vænge.

Beboerne i pavillonerne er vi i dialog med og dette bliver løst sideløbende.